Læs mere om Bell'ItaliaHvem er vi?Læs vores artiklerVil du annoncere?

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Italienske smykker - Simona Rinciari

Forstenede smykker i Romagna

 

Den 34 årige kunstner Simona Rinciari er oprindelig fra Messina på Sicilien. Simona fordeler tiden mellem hendes hjem i Rom og hendes sommerbolig i Santarchangelo, en lille by i regionen Romagna syd for Bologna. Simona har gennem mange år været beskæftiget med kunst. Først og fremmest billedkunsten har haft hendes fokus og hun er uddannet på en af Milanos kunstskoler. Senere fik hun arbejde som assistent for kunstneren Nino Mustica og udover interessen for kunsten har hun sammen med hendes mand udgivet en bog om den italo-amerikanske digter Ezra Pound.

 

Uforenelige materialer

Efter mange år med billedkunst som hovedbeskæftigelse har Simona flyttet arbejdsområde og har kastet sig over produktionen af unikasmykker. ”Jeg begyndte at lave smykker fordi de smykker jeg så omkring mig, ikke var tiltrækkende for min smag”, siger Simona, og fortsætter, ”Det er som om de mangler sjælen. For mig er et vellykket smykke ikke nogen målbar værdi, men det er kombinationen af materialer der giver en ny og hidtil skjult opfattelse, og så får det en affektionsværdi for den som bærer det. En kunstner arbejder med materialer der måske ikke umiddelbart ses som forenelige, men efter at vi har haft fingrene i disse materialer bliver det bliver til kunst”. Og sådan blev Simona Rinciaris smykker født.

 

Egeblade og krystaller

De helt unikke smykker Simona laver består af sand, jord, egeblade, laurbærblade, urter, krystaller og metaller af forskellige sorter. Hun har sågar begyndt at arbejde med kanel, stjerneanis og rosenblade. Simona Rinciari er blandt Italiens mest moderne smykkekunstnere og et besøg i hendes atelier er absolut et besøg værd. Hendes patenterede metoder for at ”forstene” rosenblade på stenstykker er unikke og efterspørgslen i de fine butikker i New York, London, Paris og Milano taler om at hun har ramt rigtigt. Her får man et unikasmykke der er lavet til den enkelte og så ved man, at dette smykke ikke findes andre steder.

 

Et unikasmykke for livet

Priserne fra smykkerne ligger på 160€ til 650€ helt afhængigt af hvad man søger, og så er man sikker på, at man ikke støder ind i en der har noget mage til i hele verden. Skulle man have vejen forbi eller have interesse for smykker, er det muligt at møde Simona i hendes atelier syd for Bologna tæt på Rimini udenfor byen Santarchangelo. (Via Molino Bianco 1142, Villa Verruchio, Rimini. Tlf. 0347/6153926)