Læs mere om Bell'ItaliaHvem er vi?Læs vores artiklerVil du annoncere?

 

Vingård i Toscana

 

Tag på ferie på en vingård i Toscana, som nok den region i Italien som de fleste drømmer om at besøge. Hvem har ikke overvejet tanken om at leje en feriebolig på en vingård , en agroturismo, midt i det bakkede landskab i Toscana blandt smukke sølvgrå oliventræer, lange rækker af vinstokke proppede med vindruer og i det fjerne stolte ranke cypresser. Intense og varme sommeraftener med cikader der synger i den varme aften, et bord fyldt med italienske specialiteter. Salami, skinke, ost og ikke mindst en flaske lokal vin lokker de fleste.

 

FERIEBOLIG PÅ LANDET 

Søg og du skal finde dit eget paradis blandt vinranker og oliventræer i Toscana. Mange vingårde i Toscana har indrettet lejligheder som udlejes på ugebasis, så vi alle kan få opfyldt drømmen om at bo på en vingård. Der findes mange muligheder og det gælder blot om at finde det rette sted hvor man skal slå sig ned for ferien. En vingård med lejligheder til udlejning hedder en agroturismo. Der findes forholdsvis enkle steder og nogle steder der mere minder som hoteller end en hyggelig vingård med personligt præg. Men en ting er sikkert. Det er altid et forholdsvis lille sted, da der er regler for hvor mange lejligheder de må indrette før det bliver et hotel

 

ET PAR SPØRGSMÅL FØR TUREN

Der er et par ting man lige skal afklare før man finder det rette sted. Først og fremmest - rejser man i juli eller august er det varmt, og her kan det være en fordel at have pool. Har man ønsker om at tage til stranden fra sin vingård, skal man huske på at italienerne selv holder ferie i august og her er det næsten umuligt at tage sig til stranden. Men skal i al fald holde sig tæt på kysten. Mit råd er at finde et sted i området mellem Siena og Firenze - f.eks. San Gimignano. Hvor langt skal gården ligge fra by og restauranter.  Vil vi selv lave mad eller skal vi spise ude hver aften?  Skal I have børn med, så se efter et sted med pool og måske steder hvor der er mulighed for at de kan udfolde sig.

 

TUREN TIL TOSCANA 

Turen til området omkring Siena er med bil fra Danmark omkring 2.000 km - en flytur tager to timer, så her skal man også vælge. Hvis du vil købe en flybillet og leje en bil i Italien, så kan du vælge at flyve til Rom (ca. 4 timers kørsel), Firenze (1½ time kørsel) eller sågar Bologna (2½ times kørsel). Og fra Jylland går der nu fly fra Billund til Pisa med Ryan Air - fra Pisa til det centrale Toscana tager det ca. 2 timer.

 

HVAD BYDER TOSCANA PÅ? 

Toscana bugner af skønhed. De historiske byer med et væld af seværdigheder, den karakteristiske natur og den gode vin tiltrækker besøgende fra hele verden. Regionen indbyder til besøg og udforskning. De seneste år er det klassiske kulturrejsemål blevet centrum for en ny turisme: agroturismen, hvor man indkvarters på dejligt beliggende vingårde. Og kan således på egen hånd udforske byer som Siena, Firenze og Volterra medens de bor fredfyldt blandt vinranker og olivenlunde. I Toscana har man god tid og mange tager cyklen som transportmiddel, eller begiver sig ud på vandreture og landskabet med de bløde bakker, de åbne vidder og elegante marker med solsikker giver ro i sjælen for den rejsende.

 

LANDSKABET

For vores indre øje kender vi alle Toscana. Fotografer et tilfældigt sted i landskabet og vis det frem derhjemme. Ingen vil være i tvivl om hvor det er taget. De okkerfarvede huse med grønne skodder, det indbydende bølgende landskab klædt i nærmest gennemsigtige akvarelfarver, hvor lysegrønne vinmarker, grå-grønne oliventræer og mørkegrønne skove ses iklædt striber af rustrød jord afslører landskabet. Og ellers kan man være sikker på at de dybtgrønne cypresser der står som et udråbstegn spredt rundt i landskabet eller nogle af de skyggefulde pinjer kaster lys over mysteriet.

Vi træder ud af landskabets visuelle skønhed og mærker en duft af vild rosmarin, oregano og harpiks fra en solskoldet pinje. Duften af gyldengule kornmarker i mættede farver genkalder minder om sommer. Når solens sidste stråler går ned bag skoven og himmelen skifter farver i en uendelighed fra sart lyserød, over dyb violet til en knaldsort himmel med lysende stjerner, begynder koncerten fra cikaderne der sætter musik til udsigten over middelaldersmykket San Gimignano med de flotte tårne der vidner om en imponerende fortid.

 

KUNSTNERNES EGET TOSCANA

Toscana er også stedet hvor kunstnere som Leonardi da Vinci, Botticelli og Michelangelo har skabt deres enestående værker til eftertiden. Det var her at forfattere som Byron, Shelly og Goethe lod sig inspirere på de klassiske dannelsesrejser til Rom. Find dit eget yndlingssted og kom afsted.