Læs mere om Bell'ItaliaHvem er vi?Læs vores artiklerVil du annoncere?

 

Villa Giardini Naxos - Sicilien

 

Byen Giardini Naxos ligger nord for provinshovedstaden Catania. Den lille fiskerby lever en stille tilværelse om vinteren men fra påske og til oktober måned bliver indbyggertallet forøget af de turister der finder byen. Lejligheder Villa Giardini er blandt de populære ferielejligheder der lokker danskere på ferie på Sicilien - og det er et perfekt sted at holde ferie. Her er altid italiensk eller rettere siciliansk stemning, og turisterne bliver aldrig så mange at byen mister sin karakter. Det er nemlig også her at de lokale italienere og ikke mindst Sicilianere fra storbyer som Messina og Catania vælger at tilbringe sommeren og weekenderne.

 

Byen ligger i en dejlig strandbugt med en fantastisk udsigt op mod den romantiske lille by Taormina. Men modsat byen på toppen af bjerget, så har man her mulighed for at at bruge de varmeste dage på stranden når man ikke skal på eventyr rundt på den dejlige ø. Skal man leje en bil på Sicilien er det også klart en fordel at vælge Giardini som udgangspunkt, da det er umuligt at parkere i Taormina.

Byen består af tre dele. Den gamle del hvor man kun finder lokale sicilianere og hvor der ikke er så mange butikker, restauranter og andet, nemlig Giardini, den del af byen der ligger tættest på Taormina. Så er der den del hvor de fleste kommer og holder til, byens centrum som hedder Naxos. Og slutteligt findes Recanati-delen der for det meste består af sommerlejligheder og de mest nødvendige butikker for de gæstende.

 

I Naxos finder man den pragtfulde strand og de mange restauranter der byder på fantastisk siciliansk mad. Der findes et par enkelte restauranter der spiller op til turisterne, men ellers er det fantastiske steder hvor sicilianerne valfarter til for at få god mad og specielt fisk. Gå en tur ud på molen og besøg La Gambusa eller en af de andre der har lagt sig med den smukke udsigt ved vandet. På vej mod Racanati finder man Gambrinus der har en fantastisk Pasta alle Sarde, og kokken Guiseppe di Taormina er en omhyggelig og omsorgsfuld vært.

Byens bedste restaurant er Seasound, der ligger i Recanati. Det er en sommerrestaurant der drives af to mennesker med kærlighed til maden og til Sicilien. Den ene ejer Baron Gianni Pennisi er også kunstner og har udsmykket restauranten med egne billeder. Her finder man byens bedste mad.

 

Der ligger mange hoteller og lejlighedskomplekser i byen, men et af de meget velbeliggende og populære hedder Villa Giardini. Det ligger centralt i byen, det er velindrettede lejligheder uden for mange dikkedarer, men med pool og en dejlig have som er pragtfuld på de meget varme sommerdage.

 

Fra byen Giardini er der 1 time til både Catania i syd og til Messina i nord. Der er udsigt til Taormina og der går busser til alle tre byer. Fra stationen kører der tog til Siracusa, hvis man ikke vælger en af de arrangerede udflugter på stedet.

 

Læs Eric Bentzens rejsedagbog fra hans oplevelser på Sicilien