Læs mere om Bell'ItaliaHvem er vi?Læs vores artiklerVil du annoncere?

 

Rejse til Rom - Seværdigheder

 

Skal du rejse til Rom for første gang, og ved du ikke hvad du skal se, så læs her. Når du først har fundet dit hotel i Rom så ligger byen åben for oplevelser. og der er masser af vælge imellem. Hvad enten du rejser med fly eller egen bil så der den letteste måde at rejse rundt i Rom på med offentlige transportmidler og egne fødder. Vi har lavet en TOP 10 over Rom som kan tages på 48 timer.

 

Den føste dag ser programmet således ud:

 

Vi starter turen i Vatikanet med et besøg i Peterskirken, herfra videre til  Castel Sant Angelo, herfra krydser vi Tiberen og besøger Piazza Navona. Vi afslutter dagen med det flotte Pantheon og ikke mindst Piazza di Spagna, med Den Spanske Trappe.

 

Vatikanet

På Peterspladsen bliver man overrasket over den storslåede kirke Peterskirken. Den fantastiske plads med den flotte kolonnade af Gian Lorenzo Bernini er en fantastisk indramning af den katolske moderkirke. Når man går ind i Peterskirken bliver man overvældet af størrelsen og ikke mindst skønheden af verdens største kirke, der dækker ca. 22.000 m2. Bygningen er 136 meter høj og kuplen blev designet af Michelangelo. Det er muligt at komme op i kuplen og nyde den fantastiske udsigt over Rom og pladsen nedenfor når man har kravlet de 330 trin op. Kommer man tidligt om morgenen vil et besøg på de fantastiske Vatikan Museer være en oplevelse for livet, men det kræver mange timer. Her finder man blandt andet det Sixtinske Kapel med Dommedagsvæggen og det flotte loft af lavet af Michelangelo.

 

 

Castel Sant'Angelo

Fra Peterskirken går man ad Via della Conciliazione og kommer frem til vores andet stop på turen: Castel Sant'Angelo. Dette unikke monument rummer National Museet hvor man udover freskoer og møbler fra de pavelige lejligheder også kan beundre en vigtig samling af gamle våben. Mange kender nok Castel Sant'Angelo fra operaen Tosca. Det var nemlig fra terrassen med udsigt over Roms hjerte at Tosca kastede sig selv ned i Puccinis opera af samme navn. Ny krydser vi floden Tiberen og begiver os over på den anden side.

 

Piazza Navona

Piazza Navona er Roms dagligstue, den smukke plads er bygget oven på kejser Domitians stadtion, hvis ruiner stadig kan beundres udenfor pladsen. Kirken der ligger midt på pladsen er Sant'Agnese in Agone, og den er designet den store arkitekt Francesco Borromini. Han var stor konkurrent til Roms arkitekturmester Bernini, og kirken er et fornemt eksempel på Romersk barok. På Piazza Navona er der tre fontæner: Fontana del Moro, Nettuno Fontænen og i midten af pladsen finder man Berninis storslåede Flodenes Fontæne. Fire statuer forestiller Nilen, Ganges, Donau og Rio de la Plata, fire floder der skal symbolisere de fire verdenshjørner. Per tradition har man stort julemarked på pladsen fra december og frem til Hellig Tre Konger, hvor der sælges slik og legetøj.

 

Pantheon

Pantheon er nok min egen favorit. Det er et imponerende eksempel på det antikke Roms arkitektur. Rummet er en stor cylinderformet krop med samme højde som bredde. Den er dækket af en fantastisk kuppel med et flot hul i toppen der fungerer som et solur. Inde i kirken finder man gravene af den italienske kongefamilie og ikke mindst graven for den verdensberømte maler Rafael, her ligger hans beundrere stadig den dag i dag roser ved graven. Også et lille dansk spor er der i kirken. Thorvaldsen lavede en buste af kardinal Consalvi som findes inde i kirken.

 

 

Piazza di Spagna

Den spanske trappe og pladsen omkring er også et fantastisk sted. Den berømte trappe blev lavet af Francesco De Sanctis, men her finder man også den berømte båd-fontæne, La Barcaccia, designet i 1629 af Pietro Bernini og hans søn Gian Lorenzo , der senere blev Roms mest fornemme arkitekt.

For enden af trappen ligger kirken Trinità dei Monti, og går man op til toppen og vil venstre kommer man til Roms lunge, Borghese Parken. Herfra er der en storslået udsigt over Piazza del Pololo og over Peterskirken i det fjerne.

 

Således ender dagens tur gennem byen - se programmet for næste dag på en rejse til Rom - Rom seværdigheder 2

 

 

Hoteller i Rom? Hvor skal man bo?