Læs mere om Bell'ItaliaHvem er vi?Læs vores artiklerVil du annoncere?

 

Catania - Siciliansk madglæde
 
Det er ikke kun den strategiske beliggenhed midt i Middelhavet, der gør Sicilien speciel. Skiftende erobrere som grækere, romere, arabere og normanner har været med til at skabe det Sicilien, der møder os i dag. En kulturel og historisk arv der også har sat sine spor i det Sicilianske køkken, der lovprises i det øvrige Italien. Fra flyet ser vi den vulkanske ø Stromboli, der som et fyrtårn stikker op af vandet, og røber at nu nærmer vi os Siciliens kyst. Vi passerer tæt på Etnas rygende krater og kan næsten fornemme de ubeskrivelige kræfter, der ligger gemt dybt nede i jorden under antikkens Trinacria - den trehornede ø - som grækerne kaldte den.
 
Allerede på vejen fra lufthavnen ind gennem Catania ser man, hvorledes den kraftfulde dame Etna har påvirket livet i havnebyen og de omkringliggende byer. Store basaltstykker er brugt som vejbelægning, huse er bygget af lavastykker og byens lidt mærke og utilnærmelige udseende kan tilskrives brugen af lava som byggemateriale.
 
Catanias domkirkeplads, Piazza del Duomo, har den lille elefantstatue med oblisken på ryggen. Her står byens ordprog: Melior di Cinere Surgo - Smukkere af asken genopstår jeg. Byen har altid haft et nært forhold til naturens hensynsløse kræfter og flere gange i historien er den blevet  ødelagt af lavastrømme og jordskælv. Et tydeligt bevis er den, for østkysten, så typiske barokarkitektur der vidner om genopbygningen efter det store jordskælv i 1698. Og de seneste år har byen gennemgået en renovering og en fornyelse, der gør et besøg til en æstetisk fornøjelse.
 
Her blandt dyttende Fiat'er og snerrende knallerter mærker man en syden og en boblen af liv. Catanesernes livsglæde fornægter sig ikke, og en tur på fiskemarkedet giver en smagsprøve på den sicilianske folkesjæl fra dens mest larmende side. En kakofoni af trehjulede vespaer, lastbiler, fiskesælgere og de obligatoriske metalpersienner fremfor butikkerne danner en menneskeskabt symfoni, der fascinerer og tryllebinder den besøgende.
 
Det er her, appetitten til det gastronomiske eventyr bliver skærpet. Nylandede pesce spada (sværdfisk),
 seppie (blæksprutter), tonno (tun), spigola (havaborre), spatola, og ricci di mare (søpindsvin) ligger klar til at møde deres skæbne i køkkenet. Som hjembragte trofæer står sværdfiskehovederne foran fiskehandlernes boder, et tegn på at netop her får du den friskeste fisk. En fiskehandler i blotplettet kittel slår med et let slag på de ottearmede blæksprutter, hvis hurtige farveskift røber, at de netop har forladt Middelhavets trygge favn.
 
Ikke langt fra markedet finder man nogle af de små hyggelige restauranter hvor træbeklædtevægge, voksduge og det evigt kørende TV på hylden ikke bør skræmme den madglade væk. Det er ofte her i de mere enkle og lokale steder at man finder den rigtig gode og hjemmelavede rustikke mad. Prøv Pesce stocco alla Messinese (Stokfisk som i Messina). At stikke gaflerne i denne veltillavede fiskeret, der udover stokfisk indeholder grønne oliven, kapers, kartofler, tomater, hvidvin, gulerødder, blegselleri og rigeligt olivenolie er en fornøjelse. Den karakteristiske smag af oliven og kapers smager skønt i forening og tallerkenen kan passende renses på behørig vis med det dejlige sicilianske brød.
 
Catania er også komponisten Vincenzo Bellinis by. I Teatro Bellini afholdes hvert år en Bellini-festival, hvor nogle af hans største operaer som Norma, Søvngængersken og Puritanerne kan opleves. Operaer der blev udødeliggjort af selveste Maria Callas, hvis Norma stadig beundres.
 
Netop denne opera har lagt navn til byens "nationalret" Pasta alla Norma (Pasta med tomatsauce, stegte auberginer og reven, saltet ricottaost), hvortil der knytter sig en lille historie. Ved uropførelsen i Milano i 1831 skulle Bellini vælge mellem to meget dygtige sopraner til rollen som Norma. I teateret sad Bellinis medbragte kok fra Catania, og da Bellini endelig besluttede sig for at vælge Juditta Pasta til rollen som Norma udbrød han: "Pasta alla Norma", (Pasta som Norma). Kokken kreerede straks en ny ret med de fattiges kød (carne dei poveri): auberginen som hovedingrediens.