Læs mere om Bell'ItaliaHvem er vi?Læs vores artiklerVil du annoncere?

 

 

 Bryllup i Toscana

 

Tanker om et bryllup i Toscana var fascinerende. Strålende solskin, romansk kirke, pinjetræer og stolte cypresser der strakte sig hele vejen ind i himlen. Der var ingen tvivl om, at jeg skulle sige ja tak til at synge til et rigtig italiensk kirkebyllup.

 

Dagen før brylluppet

"Det bliver bare en lille middag for de nærmeste", sagde brudens mor, mens hun viste mig vej til det værelse der skulle være mit de næste dage.  Jeg åbnede vinduerne og skubbede skodderne til side for at få lidt lys ind. Uden for var haven proppet med borde og stole klar til at modtage et større dansk bryllup. Familiens faste køkkenpersonale fra philipinerne var i gang med at sætte en stor buffet frem og da jeg kom ned i haven sagde den kommende brud: "Vi bliver vel omkring en firs stykker". Jeg stod som et stort spørgsmåltegn, da jeg allerede vidste at der ville komme 250 til brullyppet i morgen. Og det varede lidt før at det gik op for mig at familien bare lige havde samlet 80 mennesker til en før-bryllups-middag.

 

Den store familie

Her under pinjetræerne til lyden af syngende cikader blev jeg så præsenteret for den ene efter den anden af den store familie. "Det er min fætter", "Det er min kusine", "Det er min fætter" - alle var fætre eller kusiner; var det ikke til den ene, så var det til den anden. Påklædningen var afslappet og det var jeg glad for, da jeg kun havde et fint sæt tøj med til festen, nemlig kjole og hvidt. Det store bord midt på græsplænen blev langsomt fyldt med mere og mere mad, alt fra typiske crostinis med kyllingelevermousse, salami, oste og skinke til forretter, flere forskellige pastaer, hvoraf den ene var med vildsvinekød fra et vildsvin der var skudt i egen skov og kødretterne var naturligvis selv samme vildsvin grillet med kartofler der havde simret i ovnen med rosmarin og olivenolie.

 

Festlige italienere

Guitarerne kom snart frem. Italienerne har en stor tradition for at synge de gamle hits fra80’erne, 70’erne og 60’erne, og når jeg tænker nærmere over det er det også Gasolin, Søren Krag Rasmussen og Sneakers der bliver sunget til danske fester. Italienerne spiller guitar alle vegne. På stranden, ved springvandet eller hvor unge ellers samles. Men ofte bliver det kvantitet frem for kvalitet. Men stemningen er tyk af samvær, og netop det at være sammen er det vigtigste. Her behøves ikke CD-spillere.

 

Brylluppet

Kirken, den romanske enkle kirke var udsmykket som var det et royalt bryllup. Uden for i eftermiddagens varme sollys stod store grupper af snakkende mennesker, medens et leben inde i den kølige kirke spændt ventede på brudens ankomst. Gommen vandrede rundt, nervøs, hilsende på alle de af gæsterne han kendte. Velklædte damer forsynet med vifter, damer med hår opsat som var de trådt ud af en filmoptagelse stod rygende udenfor kirken og ventede på at det hele gik i gang. Ceremonien i kirken var højtidelig, brudeparret læste op af deres udvalgte passager, og med en formanende tale fra præstens side blev brylluppet gennemført. Jeg skulle synge Ave Maria af Schubert akkompagneret af et strygeorkester. Det var gået forrygende da kirken var tom, men den lille romanske kirke var nu proppet med over 300 mennesker og akustikken var noget anderledes. Jeg kunne næsten ikke høre andet end min egen stemme, og med ryggen mod orkesteret var det svært at følge med. Ud af øjenkrogen til venstre så jeg violinbuen fra den kvindelige violinist, og jeg satte mig for at følge dennes tempo mens jeg med et diskret håndtegn indikerede at de måtte holde tempoet.

 

På vej til middagen

Duften af jasminblomster var gennemtrængende hver gang jeg passerede den flotte busk. Alle var nu samlet til den middag vi alle havde ventet på. I dag var det vingårdens egen vin der blev serveret. I dag spillede den hovedrollen og på det store buffetbord kæmpede flaskerne om pladsen sammen med de store vaser med ny afskårne roser hvis duft bredte sig i det kæmpe telt der udgjorde spiseområdet. Det var en salig blanding af høje lyse palermitanske piger blandet med det klassiske syditalienske mørke lød der kendetegner Sicilien. Bruden var siciliansk og gommen toscaner. Og fra teltet var der en fantastisk udsigt til den smukke by San Gimignano. Byen med tårnene, tårnene der i dag er symbolet på middelalderens kæmpende familier, skulle nu være baggrunden for denne harmoniske sammensmeltning af to vidt forskellige familier.

 

Hvor langt er vi fra bruden?

Først da klokken var blevet 21.30 var det tid til at servere middagen. Forretterne var serveret ved en flot buffet hvor man gik rundt blandt hinanden og samtalen gik mest på hvor smuk bruden var. Alle talte om kjolen, ceremonien og naturligvis menuen der var lagt frem. I blandt blev snakken afbrudt af råbet "Viva gli sposi" hvorefter alle klappede og skålede med parret. Der var sat 25 kæmpeborde frem med ti personer ved hvert. Her noterede man sig hvor tæt man sad på brudeparret, dette indikerer ofte hvor tæt man er på parret i mere end fysisk forstand.

 

Fest til langt ud på morgenen

Efter middagen, den flotte kage, kaffe og en masse hyggelig snak startede dansen. Højhælede elegante damer i Prada-dragter dansede til inciterende rytmer på græsset. Og mens natten faldt på var de altid elegante italienere stadig elegante. Først langt ud på natten røg slipset og flere af bryllupsgæsterne tog et mere eller mindre frivilligt bad i poolen med jakkesæt og sko. En uforglemmelig aften og nat.